Hvad er forskellen på det gule og blå sygesikringskort?

Det betyder også, at du betaler det samme for en lægekonsultation eller en sygehusindlæggelse som borgerne, når du dækkes af det blå sygesikringskort, hvilket som regel indebærer et overkommeligt beløb eller endda er helt kvit og frit. Med det blå sygesikringskort er du netop sikret behandling fra landets offentlige sygehusvæsen, hvor du kunne risikere med det gule sundhedskort, at det ikke var kendt eller anerkendt i det pågældende område. Det blå sygesikringskort giver dig derfor en øget tryghed, hvis du eller din rejsepartner skulle komme galt af sted, og derudover dækker det blå sygesikringskort også op til et års udenlands rejse i et andet EU-land, Norge, Schweiz, Island eller Liechtenstein, hvor det gule sundhedskort kun dækker ved ferierejse på en maksimal varighed af 30 dage. Det betyder, at du er langt bedre sikret på længere ferierejser eller ved udlandsophold i forbindelse med eksempelvis arbejde, studie eller praktik. Fra 1. August 2014 erstatter det blå sygesikringskort det gule sundhedskort som sygeforsikring ved udlandsrejser i EU, og du bør derfor snarest få bestilt et blåt sygesikringskort, så du kan rejse med ro i maven. Det blå sygesikringskort er helt gratis og kan bestilles med nem-ID på www.borger.dk – det forudsætter blot at du har et CPR-nummer eller er bosiddende i Danmark med statsborgerskab i et andet EU-land. Så fra august 2014 bør det blå sygesikringskort pakkes sammen med passet, visa-kortet og valutaen, så du kan komme til lægen eller på skadestuen, hvis det skulle blive nødvendigt, uden at bekymre dig om en skyhøj regning, der hurtigt kan ødelægge de ellers gode ferieminder. Det kan være en god idé at undersøge priserne for lægekonsultationer, skadestuebesøg og eventuelle sygehusindlæggelse inden afrejse, så du er forberedt på eventuelle uheld og kender dine rettigheder i landets offentlige sundhedssystem. Det blå sygesikringskort gør det altså lettere og tryggere for dig at tage på opdagelse i udlandet, så du og din familie altid er sikret ordentlig lægehjælp.